Her kan du se mine ydelser med lidt forklaring så du kan se hvad de indebærer:

Ledsagelse til apotek, læge, sygehusaftaler, aktiviteter m.m.

Det kan være svært at komme afsted med bus/taxa til aftaler med det offentlige. Det kan også være svært at finde rundt på sygehuset alene. Jeg kan hente dig i min bil og køre dig lige til dine aftaler og bringe dig hjem igen.

Bisidder ved f.eks. læge- og sygehusbesøg

Det kan være rart at have én med på sygehuset eller hos lægen, så der er to sæt ører, der hører, hvad der bliver sagt. Vi kan sammen inden en samtale eller undersøgelse på sygehuset eller hos lægen få vendt alle de spørgsmål, du gerne vil have svar på, og så kan jeg hjælpe med at spørge og få skrevet svarene ned.

Støtte under indlæggelse på sygehus, hjælp i hjemmet før, under og efter indlæggelse/operation

Når man bliver indlagt på sygehuset, kan det være rart at få besøg og have én man kan støtte sig til. Jeg kan derudover også hjælpe med at passe dit hjem under indlæggelsen, det kan være vande blomster, tømme postkasse, se til din kat m.m. Efter udskrivelsen fra sygehuset, kan jeg  hjælpe dig noget mere i dit hjem, til du er frisk igen. Hvis du har krav på mere hjælp fra kommunen, kan jeg hjælpe dig, indtil kommunen bevilger hjælp. Der kan gå op til 4 uger, inden kommuen rent faktisk bevilger dig noget hjemmehjælp. Jeg kan hjælpe dig i mellemtiden.

Hjælp i hjemmet såsom tøjvask, skift af sengetøj og opvask

Jeg kan hjælpe med alle opgaver i dit hjem. Der er mange opgaver, som kommunens ansatte ikke må udføre, mens jeg i princippet kan udføre alle slags opgaver. Det kan være oftere skift af sengetøj og tøjvask, nedtagning af gardiner til vask, opvask, hvis du f.eks. har haft gæster, afrimning af fryser, rengøring af køleskab og meget mere.

Hjælp med computer, få netbank installeret og give undervisning i brug af computer og hjælp til mobiltelefon

Rigtige mange ældre oplever, at det med computere kan være svært. Mange har aldrig betjent en computer, og så kan det være rigtigt svært, når kommunen pålægger de ældre selv at løse opgaver på en computer og indberette digitalt. F.eks. kan meldning af flytning kun foregå ved brug af computer. Jeg kan hjælpe med at ordne forskellige opgaver på computeren. Jeg kan medbringe min egen computer, så vi kan få ordnet det, der skal ordnes, hvis du ikke selv har mod på at sætte dig ind i det. Hvis du selv ønsker at lære at bruge computer og måske selv vil købe en, kan jeg også hjælpe med det. Jeg kan undervise dig, jeg kan sørge for, at du får netbank installeret, og sørge for at du lærer de basale ting ved en computer, så du selv kan arbejde videre med den. Desuden kan jeg hjælpe dig med din mobiltelefon, så du får den op at køre og bliver klogere på, hvordan den virker.

Indkøb – mad, tøj, gaver m.m

Jeg kan hjælpe dig med alt slags indkøb. Mange ældre kommer ikke ret tit ud og får luft. Vi kan måske også bare køre en tur op i byen og gå lidt i gågaden sammen. Jeg kan også hjælpe med at købe gaver til dine børn og børnebørn. Mange ældre har kun mulighed for at give penge til deres pårørende. Det kunne måske være lidt sjovere at finde en gave. Jeg kan også hjælpe dig med at handle ind og bære dine indkøbsposer for dig.

Hjælp med madlavning

Mange ældre har ikke mulighed for selv at lave mad, selvom de godt kunne tænke sig noget hjemmelavet og frisklavet mad. Vi kan lave noget mad sammen og du får mulighed for selv at bestemme, hvad menuen skal stå på. Vi kan lave én portion til dig eller vi kan lave en stor portion, så du også har til dagen efter. Det kan være et godt alternativ til det færdigmad man enten køber i supermarked eller hos kommuen. Det er også hyggeligt at gå sammen i køkkenet og lave mad.

Gåture, oplevelser og motion

Det er så sundt for krop og sjæl at komme ud og få gået en tur og oplevet lidt. Hvis du er usikker og dårligt gående, kan jeg støtte dig og vi kan gå mindre ture. Jeg kan også skubbe dig, hvis du sidder i kørestol. Vi kan måske køre en tur hen i en park og gå rundt og tage noget kaffe med og sætte os i det gode vejr.

Transport i bil til dine aftaler

Hvis du har aftaler, du skal til, kan jeg komme og hente dig og køre dig derhen, hvor du skal. Jeg har en lille kilometertakst og kan køre dig fra dør til dør.

Besøg, hvor vi sidder og snakker

Mange ældre er ensomme og har ikke påpørende i nærheden eller har slet ingen pårørende. Nogle ældre har kun hjemmehjælpen, der kommer i deres hjem, og hjemmehjælpen har ikke tid og mulighed for at sidde og snakke. Jeg kan komme og afsætte den tid, du har lyst til, hvor vi bare kan sidde og snakke om dit liv og dine oplevelser i livet. Det er meget rart, at have én der har tid til at lytte og snakke. Vi kan lave aftale om, at jeg kommer en time hver uge eller hver 14. dag alt efter, hvad du synes, din økonomi er til. Selvom du bor på plejehjem, kan jeg jo godt komme og besøge dig i din lejlighed.

Tryghedsopkald

Vi kan aftale, at jeg ringer til dig én gang om dagen, for at høre om du er kommet op om morgen og om du har det godt. Det kan give dig tryghed at vide, at jeg ringer til dig hver dag.

Hjælp til at skabe samvær med andre seniorer

Hvis du er ensom og mangler andre ældre at snakke med, kan jeg evt. arrangere, at nogle ældre kan mødes og skabe venskaber.´

Hjælp til nedpakning/udpakning i forbindelse med flytning fra hus/lejlighed til ældrebolig/plejehjem, herunder papirarbejdet i forbindelse med flytning

Det kan være uoverskueligt at skulle flytte. Jeg kan hjælpe med mange af tingene. Det kan være både det pratiske i form af nedpakning og sortering af ting i hjemmet. Der er også meget papirarbejde, jeg kan hjælpe med. Hvis det er et hus, du skal flytte fra, kan jeg hjælpe dig med dialogen med ejendomsmægleren, så du ikke skal stå med det hele selv. Jeg kan også hjælpe dig med at pakke ud og gøre dit nye hjem fint.

Dette var nogle af ydelserne, som jeg kan forestille mig, der er brug for. Men hvis du har andre ønsker, kan vi sagtens finde ud af det. Bare kontakt mig, så kan vi tage en snak om det.

 

 

 

 

Helles Senior Service  | Tlf.: 30 68 61 38